Skumringstimen

skumrimgstimen

Skumringstimen

Brugte vores forfædre

I gamle dage samles man i ‘skumringstimen’ – tidsrummet hvor dag bliver til aften.

Kigger vi tilbage på vores forfædre, mødtes de dagligt til en ‘stillestund’. Alle lagde deres arbejde til side og familien samledes, som et lille hverdagsritual, hvor alle sad stille og i stilhed mens aftenen foldede sig ud og omfavnede dagens ende.

Ved efteråret, til vinter og i forårsmånederne sad man som regel inde i stuen eller i køkkenet og oplevede, hvordan dagen tog afsked, og petroleumslampen blev først tændt, når det var helt mørkt.

Når det blev sommer gik man ofte en tur ved engen, i skoven eller på stranden mens aftenen tog til.

Læs om En Stillestund

SPØRGER VI VORES ÆLDSTE I DAG..

..er der flere der har oplevet, at de i deres barndom samledes med familien og sad i stilhed under skumringstimen:

 

– “Jeg husker at når dagen var omme, satte vi os altid i køkkenet og ingen sagde noget. Petroleumslampen måtte først tændes når det var helt mørkt”.

 

– “Intet lys blev tændt, ingen radio, ingen snak, bare sidde og opleve hvordan mørket tog til”.

 

– “Sommetider talte man om det der var sket i løbet af dagen, andre gange blev der fortalt historier. Vi sad sammen til det var helt mørkt og så blev petroleumslampen tændt”.

 

– “I min barndom sad vi og så mørket falde. Det jeg mindes bedst fra tusmørket er stilheden, trygheden og det røde skær fra kakkelovnen”.