Næseskyller
Næseskyller
Kan lindre forkølelse og bihulebetændelse – og meget mere.
En næseskyller kan med fordele bruges ved stoppet næse, forkølelse, bihulebetændelse, slim, luftvejsallergi, astma etc, og så kan den være medvirkende til at skærpe duftesansen.
Er der for eksempel ved at opstå forkølelse, er en næseskyller god at have i hjemmet. Bruger man den, når de første forkølelsesymptomer viser sig, kan den være medvirkende til lindring af en forkølelse eller måske forkorte den, og man kan endda undgå at blive forkølet, hvis den bliver brugt i tide. Det samme gælder for bihulebetændelse.
Samtidig er en næseskyller effektiv ved pollenallergi. Den fjerner ikke allergireaktionen, med den kan lindre.
Klør øjet på grund af pollenreaktion, kan tuden af næseskylleren placeres ved siden af øjet under tindingen, og saltvandet løber her hen over øjet. Det kan også have en effekt.
Sørg for alt saltet er helt opløst og hold øjet åbent, når saltvandet løber henover!
Den samme saltopløsning kan også bruges til gurgling. Har du ondt i halsen, siges det at gurgle kan virke lindrende. Her kan lunken ingefær-te med en lokal honning også bruges til gurgling.
Oplever man hovedpine, kan det at skylle næsen også have en positiv lindrende effekt på hovedpinen.
Har man arbejdet i støvede omgivelser, og man pudser næse, er det, der kommer ud, ofte mørkt. Pudser man næse efter støvet arbejde og efterfulgt bruger næseskylleren, vil der igen komme mørke støvpartikler ud.
En næseskylder er meget effektiv til at fjerne støv, pollen og forekommende forkølelsesbakterier fra luftvejene.
Anbefaling
Hvis du skal investere i en næseskyller er der flere variationer. Der findes buttede, smalle, små og store, men en anbefalelsesværdig kande er den store buttede variation med lang tud. Den lange tud medvirker til, at vandtrykket bliver større, når man skyller næsen igennem, og det kan være nødvendigt i tilfælde, hvor næsen er stoppet. Der skal gerne følge en måleske med til saltmængden.
Næseskylleren fåes i de fleste helsekostbutikker og Matas.
Sådan bruger du en næseskyller
Næseskylleren fyldes med lunken vand (0,5 l) og stensalt (4,5 g), så det svarer til den fysiologiske saltkoncentration vi har i kroppen (0,9 g salt pr. liter). Når saltet er opløst, vil vandet føles behageligt, når det løber igennem næsen.
Den lange tud sættes til næsen i det ene næsebor og hovedet tippes forover og drejes lidt på skrå over vasken. Saltvandet hældes gennem det ene næsebor og kommer ud af det andet, hvilket gør at næsebor og bihuler skyldes igennem og tømmes for pollen, slim, partikler og bakterier. Husk at trække vejret gennem munden, når du skyller næsen!
En næseskyller bruges traditionelt til at rense luftvejene i næsen og bihulerne. Det er et hygiejneværktøj, der har mange hundrede år efter sig. Oprindelig kaldes en næseskyller for – Neti, og ordet stammer fra sanskrit.