Hokkaido suppe med Herbes de Provence

hokkaido-suppe

Hokkaido Suppe med Herbes de Provence

Fremgangsmåde

Del hokkaidoen, fjern kernerne og skær den i mindre stykker. Læg stykkerne i gryden, hæld vandet i og tænd for blusset. Når vandet koger, skru ned på laveste blus og lad det simre. Når hokkaidoen er blød, blendes den med en stavblender, til det har en ensartet konsistens. Smag til med salt.

Grønkål snittes fint og blandes sammen med Herbes de Provence ned i suppen efter suppen er blendet, hvorefter det står og trækker i 5 minutter.

Græskarkerner

Hældes i en tør gryde og ristes ved svag varme, til de bliver gyldne. Vend dem jævnligt og vær over dem under hele processen.

Servering

Hæld 2 – 3 spsk ris i en skål og hæld hokkaidosuppen over.

Top med en lille sjat olivenolie, persille og ristede græskarkerner.

Smør humus på et stykke hjemmelavet knækbrød.

Velbekomme..

INGREDIENSER- 3 PERS – TID: 30 MIN

1 økologisk hokkaido med skræl

2/3 dele vand

1 – 1,5 tsk sten- eller havsalt

1 spsk provence

1 hakket grønkålsblad eller 1 – 2 frosne spinatkugler

1 dl græskarkerner

persille

1 sjat økologisk koldpresset olivenolie

 

VARIATIONER

Hokkaido kan fint erstattes med butternut squash. Det smager også rigtig godt.

 

SERVERES MED

– brune ris, byg eller quinoa

humus med spidskommen

hjemmelavet knækbrød