Fiberrig Morgenmad med Banan og Kakao

Fiberrig Morgenmad - med Bananer og Kakao
Et rent festmåltid for vores mælkesyrebakterier
Denne morgenmad er sammensat af de bedste ingredienser, når vi snakker mælkesyrebakterier og deres livret.
Det samliv, der er mellem de forskellige arter i vores tarmsystem af bakterier, svampe og mikroorganismer kaldes “Symbiose” når der er balance imellem de sunde og patogene/ sygdomsfremmende bakterier.
En symbiotisk tarmflora og en god fordøjelse har stor indflydelse på os. Det påvirker: vores velvære og mentale tilstand, et sundt og velfungerende immunforsvar, optagelsen af næringsstoffer (visse vitaminer, enzymer og antioxidanter dannes i tarmfloraen). Opretholdelse af en normal PH-værdi, det mindsker risikoen for sygdom og medvirker til formering af de sundhedsfremmende mikroorganismer.
Viden om
Der er ca 2000 forskellige arter af mikroorganismer på huden og slimhinderne, hvor tarmfloraen består af omkring 1000 arter. Ved hvert menneske regnes der for at være ca 10 gange flere mikroorganismer end mennesket har celler. Et gram afføring kan indeholde omkring 100 milliarder mikroorganismer.
Opstår der forstyrrelse i tarmfloraen, hvor nogle bakteriearter undertrykkes og andre dominerer, kaldes det “Dysbiose” og her bliver vi mere modtagelig for smitte udefra og bakterier og virus kan lettere trænge ind.
Dysbiose kan være årsag til for eksempel: fordøjelses- og hudproblemer, allergi, inflammation, muskelsmerte, træthed, humørsvingninger og dårlig koncentration etc.
Faktorer, der medvirker til dysbiose, er blandt andet mangel på fibre og næringsstoffer i kosten.
Grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, kerner, frø, frugt og bær er rig på fibre, vitaminer og mineraler og medvirker alle til symbiose i tarmfloraen. Samtidig stimuleres væksten og aktiviteten af en lang række gavnlige mikroorganismer.
Det er sammensætningen af de cirka 1,5 – 2 kilo bakterier, der holder til i tarmen, der er medvirkende til udvikling af sundhed eller sygdom.
– Læs mere om Kakao