Æteriske Olier

Æteriske Olier

aeteriske-olier

Er meget mere end dufte, der påvirker lugtesansen.

Æteriske olier er koncentrater, der er udtrukket af forskellige planter, og hvor nogle er lægeplanter, der herved har medicinske egenskaber, og som kan have en kraftig virkning på både sindet og kroppen. Nogle olier virker stimulerende på forskellige organer, andre virker afslappende og nogen har en opløftende effekt.

Rene æteriske olier, af den bedste kvalitet, er mere eller mindre antiseptiske, de er desinficerende, nogle er bakteriedræbende og andre kan endda modvirke virus.

Æteriske olier kan for eksempel bruges ved forkølelse, hoste, de kan være slimløsnende eller febernedsættende. Nogle bidrager til at stimulere immunsystemet, andre kan stimulere hjernen, og hermed hukommelsen. De kan medvirke til psykiske ro og balance og lindre stresssymptomer.

Nogle æteriske olier kan bidrage til at fjerne affaldsstoffer fra kroppen. Andre stimulerer blodomløbet og fordøjelsen, hvilke bidrager til en bedre balance i den indre biokemi og medvirker til en sundere hud. Andre olier kan have en regenererende evne, andre igen lindre smerte eller få hævelse til at mindskes.

Lidt dråber af æteriske olier kan også bruges i vand som rengøringsmiddel. De kan bruges til hjemmelavet parfume, tandpasta, creme, salve, duftlamper, massageolie, omslag, i badevand eller der kan bruges 5 – 6 duftende dråber i sæben til vasketøjet, for eksempel ‘lavendelolie’ til sengetøj, der har en beroligende virkning.

 

På huden

– Rene æteriske olier er meget koncentrerede og stærke og anbefales derfor fortyndet i en basisolie før de bruges på huden. En teske mandel-, olivenolie, neutral creme eller salve til 5 dråber æterisk olie. Her smøres det på huden de udsatte steder eller på huden over et organ hvor det trænger ind gennem cellevæggene.

Det kan også bruges til en god nattesøvn. For eksempel lavendel- eller rosenolie, der blandes i en neutral creme, som smøres i ansigtet eller under næsen inden man går i seng.

 

Indtages oralt

– 1 dråbe æterisk olie kan indtages oralt i en teske honning. Gøres det over en længere periode kan det anbefales at supplere med mælkesyrebakterier.

 

Ved inhalering

– Fyld en kop halvt med kogende vand. Kom 1 dråbe æterisk pebermynte-, eucalyptus- eller timianolie i vandet og indhaler det langsomt gennem næsen i 1 – 3 minutter, eller så længe det føles behageligt. Kan for eksempel bruges ved hoste og forkølelse og gentages flere gange dagligt indtil bedring opnåes.

 – Hæld 1 dråbe ren æterisk olie af pebermynte, eucalyptus eller timian i håndfladen. Tag hånden op foran næsen og indånd duften af den æterisk olie i langsomme og dybe indåndinger. Det er nemt og gentages flere gange dagligt.

Det er meget virksomt og kraftigt og må IKKE komme nær øjet!

RENE ÆTERISKE OLIER

Rene æteriske olier er naturlige forekommende olier, der udvindes af bestemte planter. Olierne kan findes i forskellige dele af planten – i rødder, bark, harpiks, stilk, blad, blomst, frø, frugt og græsarter. De har været brugt i tusindvis af år i både cremer, salver, parfumer, i ceremonielle sammenhæng og ikke mindst for deres medicinske egenskaber.