Fiberrig Morgenmad med Pære og Bær

fiberrig-morgenmad-med-paere-og-baer

Fiberrig Morgenmad - med Pære og Bær

… og pære-juice

Her er en morgenmad, der baner vejen til en god og solid start på dagen.

Når vi spiser en fiberrig kost er vi ikke de eneste, der bliver mætte og nyder af lækkerierne – det gør vores tarmbakterier også.

Grøntsager er en god kilde til kostfibre og en kost rig på grøntsager, er guf for vores tarmbakterier. Sørger vi for at spise varieret og få en kost med mange fibre, fremmer vi samtidig en god bakteriesammensætning. En god fordøjelse og vores sundhed er afhængig af de gode tarmbakterier.

Grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, kerner, frø, frugt og bær er fyldt med fibre og medvirker alle til en sund og bredspektret bakteriesammensætning/ tarmflora.

En sund tarmflora hjælper os med at bekæmpe inflammation og infektion. De hæmmer forekomsten af uønskede bakterier, virus, svampe og parasitter i tarmen og nedsætter iøvrigt risikoen for udvikling af velfærdssygdomme, idet de har en positiv indflydelse på vores immunforsvar og en god fordøjelse.

Animalske produkter indeholder ikke fibre.

– Læs mere om Kakao

INGREDIENSER – 1 PERSON

1/2 økologisk pære med skræl

80 g gulerod med skræl

80 g pastinak med skræl

50 – 75 g fuldkorns havregryn eller quinoagryn

4 – 5 dl mandeldrik

 

PYNT

1 – 2 spsk ren kakaopulver – (uden sukker)

1 spsk kværnet sesam

1 spsk græskarkerner

1 spsk økologisk knækket valnødder

1/2 dl farverige bær

1 cm ingefær med skræl, i 2 mm tern

 

FREMGANGSMÅDE

Skrub pastinak og gulerod, skyl pæren og fjern kernehuset. Kom pære, pastinak og gulerod i juicemaskinen. Kom pulpen/ fibrene i en skål og bland det godt med grynene. Mandeldrikken hældes over. Kværn sesamfrø og hak valnødder. Pynt med kakaopulver, sesamfrø, græskarkerner, valnødder, bær og de skårede ingefær.

Nyd juicen til morgenmaden.

 

En god og solid start på dagen.