Chai Smoothie

chai-smoothie

Chai Smoothie

Velsmag og lækker

Her er en smoothie, der bare smager godt. Den er sammensat af det bedste fra krydderihylden og ganen bliver både stimuleret og marineret i velbehag.

Ud over smag og behag bidrager denne smoothie med en antiinflammatorisk virkning i kroppen. Den understøtter immunforsvarets kampsvedige tropper, der blandt andet modvirker bakterie- og virusangreb. Den har en varmende effekt i kroppen og så skubber den gang i både blodcirkulationen og fordøjelsen.

Nyd den som et mellemmåltid.

– Læs mere om Lakridsrod

INGREDIENSER – 1 PERSON

2 dl vand

1/2 tsk engelsk lakridsrodspulver – (ekstrakt) 

1/2 tsk økologisk kanel

1 knsp økologisk chili

1 cm ingefær med skræl

1/2 avokado

5 + 1 mandler

1 knsp fint sten- eller havsalt

 

FREMGANGSMÅDE

Kom alle ingredienser i blenderen og blend til det har en ensartet konsistens. Den sidste mandel snittes fint og blandes ned i den velkrydrede sag. 

Velbekomme…